På Destination Sjællands hjemmeside finder du links til alle områdets spændende attraktioner i både Kalundborg, Holbæk, Slagelse og Sorø Kommune. Du kan også se aktuelle aktiviteter.
Vesterlyng og Havnsø ligger på grænsen mellem Kalundborg og Odsherred. På VisitOdsherred finder du vej til alle de spændende besøgsmål og attraktioner nordpå fra pladsen.
Sejerø og Nekselø er oplagte turforslag for hele familien - og færgerne sejler fra Havnsø. Nekselø kaldes Danmarks smukkeste ø, skal nydes til fods og med madpakken i rygsækken, mens cyklen er rigtig god på Sejerø. Masser af natur og oplevelser.
Sommerland Sjælland er en forlystelsespark på Nordvestsjælland, der primært henvender sig til børnefamilier med børn op til 13 år.
Der er 70 forskellige forlystelser, fx Sjællands største udendørs vandland med 7 vandrutsjebaner og en række børnevenlige bassiner, Racerland, Minilegeland, Det vilde vesten og Amazonas.
Besøg en af Danmarks bedste put & take søer ved Kaldred lige på den anden side af Vesterlyngen. Et super velegnet turmål hvis man tager hele familien på krogen, god introduktion til begyndere og masser af fisk at fange. Du kan købe dit fiskekort i receptionen på campingpladsen med en fin rabat!!
Birkegårdens Haver består af 5 forskellige haver; En engelsk have med fantastiske blomster, en prærie med græsser og tørketålende blomster, klosterhaven med alskens urter, den japanske have med fokus på fordybelse og meditation, hvor man kan vandre rundt om de to søer og betragte de mange strålende detaljer og ikke mindst kunstnerhaven med udstillinger.
Foruden alt dette byder Birkegårdens Haver også på en stor egeskov, tamme dyr i dyrefolde, legepladser med minigolf og petanque, butik med gaveartikler og en café.
Besøg danmarks største vingård og oplev dansk vin. Vingården dækker et areal på ca. 7 hektarer og er beplantet med ca. 23.000 vinstokke på Røsnæs ved Kalundborg. Heraf er de 200 vinstokke spisedruer, mens resten bruges til vinfremstilling.
Vingården blevet belønnet med en pokal for Årets Vingård og 7 andre pokaler og 4 medaljer ved Danske Vingaardes årlige konkurrence for erhvervsvinavlere.
Kragerup Gods har opført Danmarks første aktivitetsbane, der går fra skovbund til trætop.
Kragerup Go High har 75 forskellige udfordringer fordelt på en 3,5 km lang aktivitetsbane, der snor sig igennem varieret skov med stolte bøgetræer og mørke graner. Sammen med venner, familie eller kolleger er du aktiv på en ny og spændende måde.
Er du nybegynder eller garvet lystfisker er der rigelig mulighed for at komme ud med snøren i waders eller båd omkring Vesterlyng Camping. Nordpå og i Odsherred er der masser af gode fiskepladser og er det ikke nok så træk en tur sydpå langs kalundborgs kyst.
Se Jari Christensen - en af Danmarks allerbedste professionelle lystfiskere - fortælle om fiskepladser i nærheden af Vesterlyng Camping og Havnsø.
Velkommen til Odsherred Zoo Rescue, et enestående og idyllisk sted beliggende i det smukke Nordvestsjælland. Vores mission er at give et trygt og blivende hjem til eksotiske dyr i nød, der har oplevet vanskelige forhold i deres liv. Med over 600 dyr fordelt på omkring 100 arter, arbejder vi utrætteligt for at forbedre livet for disse fantastiske skabninger.
Den perfekte destination for sommerhusgæster
For dig, der opholder dig i et sommerhus i området, er Odsherred Zoo Rescue den ideelle destination for en dag i familiens tegn. Her kan I opleve et bredt udvalg af eksotiske dyr, der lever i rummelige og naturlige omgivelser, og samtidig støtte vores arbejde med at redde og rehabilitere dyr i nød.
Inspirerende redningshistorier
Vores faste fodrings- og speaktider ved udvalgte dyr giver indsigt i dyrenes liv og deres inspirerende redningshistorier. Kloklo og hans gruppe af kapuchineraber, samt de fire ræve reddet fra Danmarks sidste rævefarm, er blot nogle af de mange eksempler på de fantastiske redningshistorier, du kan opleve i parken.
Nyd dagen i smukke omgivelser
Udnyt de grønne områder og terrassen til at nyde medbragt mad og lad børnene udforske vores naturlegeplads. Vi tilbyder desuden en velassorteret grill/café, is-kiosk og souvenir-salg med fokus på dyrenes redningsarbejde.
Trelleborg er en vikingeborg dateret tilbage til år 980. Borgen er forsynet med en forborg, hvor der er fundet 135 gravpladser. Ingen af de øvrige borge fra vikingetiden har spor efter en forborg. Trelleborg indeholder 16 langhuse, 4 i hver del af borgen. Herudover er der spor af 15 langhuse uden for volden.
Museet byder i sæsonen på et væld af opvisninger og aktiviteter, hvor man selv kan prøve kræfter med vikingernes mange forskellige gøremål.
Gerlev Legepark er et enestående legelandskab, hvor du kan bruge mere end 100 af fortidens lege, spil og idrætter fra hele Europa. Det er sjovt og spændende at lege sammen uanset alder og fysik.
Kom og få et godt grin mens du udfordrer dig selv i ”Ræv og ulv”, ”Kispus” og meget mere. Legeparken er et enestående naturareal med småbørnslegeplads, naturlegeplads og picnic-områder lige op af de etablerede spillepladser og græsarealer til leg.
Tag på udflugt i det grønne med færgen til Nekselø eller Sejerø.
Besøg de to skønne danske øer, der emmer af feriestemning med store is, store udsigter og store naturoplevelser,
Udvid din ferie med en spændende tur fra Vesterlyng Camping. Vi venter lige her på dig, til du kommer tilbage!